Sikerhedseftersyn
* Aftale om fast årligt sikkerhedseftersyn af centrifuger vil blive foretaget ifølge nedenstående:
1. Hvis en aftale indgås, påtager Ole Dich Instrumentmakers Aps sig at yde 1 årligt sikkerhedseftersyn. En indgået aftale træder først i kraft den dag den tiltrædes af Ole Dich Aps, og forbliver i kraft indtil kunden eller Ole Dich Aps bringer den til ophør.
2. Aftalen kan af hver af parterne opsiges skriftligt med 1 måneds varsel, dog således at løbetiden mindst er 12 måneder fra ikrafttrædelsestidspunktet. Hvis der indgås aftale ifølge ovenstående, og der ikke inden for de seneste 12 måneder er foretaget eftersyn af det i aftalen omhandlende udstyr, vil Ole Dich ApS for kundens regning foretage et udvidet eftersyn af maskinerne inden disse accepteres til fast årligt sikkerhedseftersyn.
3. Aftalen berettiger til 1 årligt sikkerhedseftersyn. Efter hvert eftersyn modtager brugeren en rapport med alle relevante oplysninger om det udførte eftersyn. Prisen for det udførte eftersyn er ekskl. kørsel og evt. ekstra arbejde. Øvrige reservedele samt arbejdsløn faktureres ifølge vor prisliste. Eventuelt ekstra arbejde vil ikke blive påbegyndt før brugerens accept foreligger. Faktura for det udførte arbejde fremsendes umiddelbart efter eftersynet.