Silikonegummi består kemisk af en polysiloxan-polymer tilsat forskellige forstærkende fyldstoffer. Silikonegummi syntetiseres på basis af en polysiloxankæde, hvortil bindes methylgrupper og ofte andre molekylegrupper, som modificerer grundegenskaberne.
Gennem denne kemiske opbygning opnås en række egenskaber, der gør siliconegummi, som primært uorganisk materiale (silicium), velegnet til anvendelse indenfor blandt andet hospitals-sektoren, levenedsmiddel- og teknisk industri. Silikonegummi er atoxisk og indeholder ingen skadelige blødgørere, stabilisatorer eller ældningsbeskyttelsesmidler.
Silikonegummi afgiver ikke lugt eller smag og er modstandsdygtig overfor bakterier og svampe-dannelser.
Silikonegummi er som følge af den kemiske opbygning yderst temperatur- , vejr- og ældnings- bestandigt og modstår temperaturer fra –65°C til +210°C, uden egenskaberne forringes.
Silikonegummi modstår UV-bestråling, ozon og ilt samt en mængde syrer, alkalier, kemi- kalier og opløsningsmidler. (Se positivlister for silikonegummi).
Silikonegummi leveres i kvaliteter, der modsvarer kravene i de amerikanske og tyske krav FDA phar. 177.2600 og BGA 20/1977-XV, vedrørende anvendelse indenfor levnedsmiddel- og medicinsk industri.
Alle nedenstående slanger lagerfører vi i ruller eller pakninger som beskrevet ud for de enkelte varer.